Opførelse og større renovering Bogøvej 6

Bogøvej 6 blev opført 1900 lige som de omkringliggende bygninger, men der er selvfølgelig sket ændringer siden den gang. 1959 blev loftetagen ombygget til to lejligheder, og der blev indrettet oliefyret centralvarmanlæg. 1977 blev ejendommen opdelt i ejerlejligheder og ved samme lejlighed blev der indrettet badeværelser. 1996-97 blev der gennemført en byfornyelse i kvarteret. Mange ejendomme havde bl.a. ikke badeværelser på det tidspunkt, og fik det så nu. Desuden blev fx murværk og tag renoveret. Bogøvej 6 skønnede at de lånemuligheder der blev tilbudt, ikke var attraktive for ejerforeninger, og fik ved den lejlighed kun foretaget mindre tagreparationer. Senere, i 2009, tog ejerforeningen revanche. Da blev oliefyret fra 1959 udskiftet med fjernvarme, og det originale skiffertag forsvandt også. Året 1997 blev dog også et mærkeår for Bogøvej 6. I forbindelse med byfornyelsen blev gårdanlægget nemlig også ændret. Før 1997 ejede hver ejendom en lille del af arealet, og det var opdelt med plankeværker. I 1997 blev området tinglyst som fælles for alle ejendommene rundt om anlægget, og det anlæg med pergolaer og cykelskure som ses i dag, blev etableret sammen med mobilsugsanlægget.

Dokumenter om de større ændringer ejendommen har gennemgået, kan ses i Frederiksberg Kommunes byggearkiv her.

Se billede fra 1915 af Bogøvej her.

Navnet Bogøvej

Bogøvej fik sit navn 1899 samtidig med bl.a. Ærøvej. Inspirationen til at opkalde vejene efter danske øer kom fra Langelandsvej, navngivet 1890. Langelandsvej er imidlertid ikke direkte opkaldt efter øen Langeland, men efter proviantforvalter Rasmus Langeland (1767-1837) der i 1814 havde købt jord i området. Senere blev jorden med tilhørende lystejendom overtaget af hans svigersøn justitsråd Stephan Nyeland, som Nyelandvej er opkaldt efter. Andre navne i ”ø-gruppen” er Falstervej (1899), Guldborgvej (1901), Lollandsvej (1898), Lyøvej (1901), Sprogøvej (1914) og Thurøvej (1901). (Kilde: Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne. København: Gyldendal 1999).

Området omkring Bogøvej

De Classenske Boliger 1866 (nedenfor). Boligerne blev opført 1860-61 for at skaffe sunde boliger til arbejdere. Bebyggelsen blev dog efterhånden forslummet. På stedet byggedes 1934 Frederiksberg Svømmehal og 1941-1945 bebyggelsen Godthåbs have, nu Aksel Møllers Have. De sidste af De Classenske Boliger blev dog først nedrevet 1959. (Kilde: Wikipedia)

Billede nedenfor: ”Vejen forbi Store Godthåb”. Malet af Albert Godtschalk 1884. Store Godthåb ligger der endnu ud for Duevej og Netto.